Fejlmeddelelse

Deprecated function: The each() function is deprecated. This message will be suppressed on further calls i _menu_load_objects() (linje 579 af /customers/3/7/8/nordmarkenvand.dk/httpd.www/includes/menu.inc).

Drikkevand og sundhed

Godt drikkevand er grundlæggende for vores sundhed.

Igennem vores liv både indtager og udskiller vi meget store mængder af vand for at holde vores organer og celler i live og for at kunne udskille alle de affaldsstoffer, der dannes i organismen.

60 - 70% af vores krop består af vand, og man regner med, at voksne dagligt skal indtage mindst 2 liter vand og børn mindst 1 liter vand. I forhold til legemsvægten er væskebehovet således størst hos børn. Ældre får med alderen aftagende nyrefunktion og får derfor også behov for forholdsvis større væskeindtagelse for at kunne udskille affaldsstofferne.

Nitrat i drikkevandet (NO3)

Nitrat er et næringssalt eller en såkaldt kvælstofforbindelse, der dannes ved oxidation af ammoniak eller ammonium.

Nitrat i grundvandet findes ofte i områder med ubeskyttet grundvand. Det vil sige i områder med manglende beskyttende lerlag.

Intensiv gødning i landbrug er ofte årsag til højt nitratindhold, hvorfor dialog mellem vandværket og landbruget er vigtig, især i vandværkets indvindingsområde.

Nitrat kan forekomme både i grøntsager og i drikkevandet. Problemet med nitrat i drikkevandsboringer er værst i det såkaldte nitratbælte tværs over Jylland syd for Limfjorden.

Grænseværdien for nitrat er 50 mg/liter.

Ved koncentrationer over 50 mg/liter optager voksne mere nitrat fra drikkevandet end fra kosten, fordi nitrat optages langt lettere i tarmen, når det er opløst i vand, end når det er bundet til fibre i grøntsager.

Spædbørn spiser forholdsvis mindre grøntsager og drikker betydeligt mere i forhold til deres vægt. Desuden er børn mere følsomme for påvirkning af nitrat. Derfor er nitrat i drikkevand især et problem for små børn.

Reduktion af nitrat

Reduktion af nitrat kan forekomme ved, at nitraten omsættes til frit kvælstof (N2) ved en kemisk reaktion (med pyrit, kul, jern, metan og svovlbrinte), samt når nitrat kommer ned i iltfrie områder i jorden.

I de øvre mættede og umættede grundvandszoner kan nitrat reduceres til frit kvælstof (N2), når der er fosfor og organisk stof til stede, idet der lokalt kan opstå iltfri zoner. Eksempelvis sker der en stor nitratreduktion ved udsprøjtning af spildevand.

Problemer med forurenet drikkevand

Hvorfor skal vi undgå at forurene drikkevandet?

Hvis drikkevandet først er forurenet, giver det en lang række problemer.

Nogle af de stoffer, der er fundet som forurening i grundvand, er mistænkt for alvorlige egenskaber som at kunne fremkalde kræft, hvis de indtages i tilstrækkelig store mængder. Det gælder for eksempel mange klorholdige opløsningsmidler, visse pesticider og nitrat.

Sundhedsmæssig effekt af forurenet drikkevand

For alle de stoffer man i dag kender som forureningskilder af drikkevand gælder, at man kun har en begrænset og hovedsagelig indirekte viden om deres sunhedsmæssige effekter, både hvad angår de enkelte stoffer, og især, når de optræder flere samlet.

Samtidig giver tilstedeværelsen af stofferne anledning til usikkerhed og bekymring som kan gøre, at man drikker mindre af det eller eventuelt erstatter det med andre muligheder som vand på flaske eller lignende.

Disse andre muligheder rejser imidlertid tilsvarende spørgsmål om kvaliteten af vandet, samt det problem, at selv små mængler bakterier kan opformeres i vand, som opbevares tilstrækkelig længe.

Heller ikke rensning af vandet med avancerede metoder er problemfrit og kræver en omfattende kontrol af vandets kvalitet.

Når grundvandet generelt forurenes, skal der foretages udvidede vandanalyser for at man kan vide, hvad og hvor meget der er i vandet af forurenende stoffer.

For hvert af de stoffer, der findes, skal der udføres omfattende undersøgelser og vurderinger for at finde ud af om, og i hvilket omfang, stofferne kan påvirke sundheden.

De senere år har mange vandværker måttet etablere nye drikkevandsboringer på grund af forurening af grundvandet og nogle har måttet nedlægges.

Rent drikkevand - et fælles ansvar

Kvaliteten af vores drikkevand har stor betydning for vores sundhed.

Vi bor alle oven på vores grundvand, hvoraf en stor del bruges til drikkevand. Renholdelse af sportspladser, veje, jernbaner m.v. samt dyrkning af haver og marker påvirker derfor kvaliteten af grundvandet. Der er således en direkte sammenhæng mellem vores levevis, kvaliteten af drikkevandet og vores sundhed.

Hvis vi vil være sikre på, at både vi, vores børn og børnebørn skal kunne indtage godt drikkevand, er det nødvendtigt, at vi alle sammen tænker over, hvordan vi kan undgå at forurene grundvandet, og hvordan vi kan påvirke andre til også at beskytte grundvandet.

Analyse- og kontrolprogrammer for vandværker udvides i disse år på grund af stigende fund af blandt andet pesticider i grundvandet over hele landet som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning om boringskontrol.

Vurderinger af de i dag tilladte pesticiders sunhedsmæssige virkninger hviler hovedsageligt på undersøgelser på forsøgsdyr og reagensglasforsøg foretaget af de virksomheder, der producerer pesticiderne.

Undersøgelser på dyr klarlægger ikke alle de mulige effekter hos mennesker, det gælder for eksempel mere komplekse effekter på indlæring og adfærd.

Direkte erfaringer om virkninger på mennesker kendes stort set kun fra pesticider, som nu er forbudt i vores del af verden på grund af alvorlige sundhedseffekter som for eksempel kræft.

Af hensyn til en god udnyttelse af grundvandsressourcen er det hensigtsmæssigt med mange velfungerende vandværker. Derfor skal vi passe på vores grundvand, så vandværker ikke skal lukke boringer eller helt lukke som følge af forurening af drikkevandet.